Velkomst til nye beboer

Kære nye beboere

NYE EJERE – HJERTELIG VELKOMMEN

Området er repræsenteret af en grundejerforening: Christiansminde Grundejerforening. Vi findes også på Facebook. Hvis I har lyst, kan I præsentere jer selv i gruppen – det er ganske hyggeligt :-).

Især om sommeren vil I opleve, at der er masser af liv i området. Børn løber på kryds og tværs og leger. Der er +100 børn i området, så der er legekammerater nok. Vær i den forbindelse meget opmærksom på din hastighed i bil og kør forsigtigt – samtidigt med at alle børn selvfølgeligt skal lære at se sig godt for :-).

Når I er færdige med at bygge, vil vi gerne opfordre til, at I minder jeres entreprenører om, at fællesområder skal føres tilbage til den stand, de var i før byggeriet. Sker det ikke, er det grundejeren der kommer til at hænge på regningen. 

Hvert år i april afholder vi generalforsamling, hvor man kan vælges ind i bestyrelsen. Man vælges for en periode på to år og vi mødes ca. 3-4 gange årligt.

I kan kontakte bestyrelsen på christiansminde.grundejer@gmail.com

Vi håber, at I bliver glade for at bo her, og at I falder godt til.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen